Er du vild med garn og boligindretning? Så kommer du helt sikkert til at elske denne garn NYHED.
Bungee og Bungee XL. Det perfekte garn til bolig tilbehør!
Jeg er ret begejstret for kæmpe garner, og har dog også prøvet en del af det der er på markedet. Dog har jeg for at være ærlig ikke jublet og haft armene højt over hovedet, da de fleste kæmpe garner har været uspundet garner, og det har betydet at det bare har fnullret rigtig meget.
MEN det gør Bungee IKKE.
En virkelig smart og gennemtænkt detalje, er at der er vedhæftet sytråd på banderolen, som har samme indfarvning som tuben, så man nemt kan samle 2 nøgler med en usynlig sammensyning ?

Alle opskrifter indeholder udførelig billedvejledning, samt har Lene fra HobbiiDesign lavet nogen gode videotutorials til hvordan man bl.a arm/fingerstrikker, samler 2 garnnøgler med den tilhørende sytråd, samt hæfter enden og meget mere. Der er link til alle videoer i opskrifterne.

XL kurven
Det skal ikkke være nogen hemmelighed at jeg er vild med kurve. Kurve er bare fantastiske fordi de har så mange anvendelsesmuligheder for forskellige opbevaringer af diverse ting i hjemmet. Og denne XL kurv er ikke uden undtagelse. Den er simpelthen fantastisk. Den er stor og rummelig, og så er den bare utrolig flot og gør sig virkelig godt i indretningen ?
Kurven er hæklet med Bungee XL, og en hæklenål 40. Ja, du læste rigtigt! Den helt store hæklenål er fundet frem, og wauw det går hurtigt, og på ingen tid har man fremtryllet en virkelig smuk kurv ? Hæklenålen kan købes HER
Læs mere og finde opskriften HER
Hunde/katte kurv
Det er ikke kun mig der er vilde med kurve Min kære lille hund elsker sin nye hundekurv.
Den er også hæklet i Bungee XL med en hæklenål 40 mm, og er lavet i 2 størrelser. Den er dejlig blød og lækker, og Bungee holder formen, og falder ikke sammen. Den er helt perfekt.
Læs mere om hunde/katte kurven og find opskriften HER
Plaid i arm/fingerstrik
Det her er virkelig min favorit. Jeg er vild med de store masker, og det udtryk det giver i indretningen med dette plaid.
Det er lavet i den alm. Bungee, og måler ca. 135 x 105 cm. Der er brugt ca. 4 nøgler.
Læs mere og find opskriften HER
Plaid i arm/finger strik med flettet mønster
Dette plaid er lige som det første også lavet i arm/fingerstrik, men med et flot flettet mønster. Det måler ca. 130 x 100 cm og der er brugt ca. 4 nøgler alm. Bungee.
Læs mere og finde opskriften HER
Sofapuder
Pift sofaen op med store masker, med disse skønne puder. De er lavet i arm/finger strik, i den alm. Bungee. De måler ca. 42 x 42 og der er brugt lidt over 1 nøgle pr. pude.
Læs mere og find opskriften HER
Gulvmåtte til de mindste
Gulvmåtte som er helt perfekt som legetæppe til de mindste, eller blot som en flot og kreativ del af boligindretningen. Måtten er lavet i Bungee XL, og måler ca. 85 x 85 cm. Der er brugt 3 nøgler Bungee XL i Jeans farve.
Se mere og find opskriften HER
Det var alt i denne omgang.
Ønsker jer en fantastisk fredag og en skøn weekend