Jeg har fået lov at dele denne skønne opskrift på vaflet grydelapper som er designet af Laila Juhler som har facebook siden Handmade by Moar.
De er hækles med dobbelt snor, i bomuld 8/4.
Luftmaskerne slås op med nål 3,5, og resten hækles med nål 3.
Færdig mål: ca. 20×20 cm
Garn forbrug ca. 110 g pr sæt
De er hæklet i alm. stgm og stgm der er hæklet bagom stgm på forrige række.
Alle rækker vendes med 2 lm, som erstatter den første stgm. Det vil at første maske hækles i denne maske på hver række.
Her neden kan du se hvordan du hækler stgm bagom:
Opskriften:
- Slå 37 lm op på nål 3,5 og skift derefter til nål 3. Hækl 1 stgm i 3. lm fra nålen. De to lm der netop er sprunget over, erstatter den første stgm, og du har nu 2 stgm. Hækl stgm rækken ud (36)
- Vend med 2 lm. De erstatter den 1 stgm på hver række. Hækl 1 stgm i næste 2 m. “Hækl 3 stgm bagom, 3 stgm, 3 stgm bagom” Gentag rækken ud.
- Vend med 2 lm. Gentag nu række 2 indtil du har i alt 18 rækker.
Nu hækles der en fastmaske kant ned af siden, i bunden, og den anden side. I hvert hjørne hækles der 3 fm.
Skift til kontrast farve. Nu hækles der igen frem og tilbage.
- 36 fm, vend med 1 lm
- 36 fm, vend med 1 lm
- 33 fm, vend med 1 lm
- 33 fm, vend med 1 lm
- 33 fm, 6 lm, 1 fm i den sidste maske i række 2 (=hank)
Herfra hækles en fastmaske kant rundt med kontrast farven. I de 3 hjørner hækles der 3 fm. I luftmaskebuen/ hanken hækles 3 fm, 1lm, 3 fm.
Krebsekant:
Krebsekanten er hæklet med enkelt garn. Hækl krebse kant i alle fastmasker rundt. Se guide i krebsemasker HER
Hæft ender og de er klar til brug 🙂