Pynt op til jul med Dannebrog
Der er blot 1 uge til 1. søndag i advent, og om få dage siger kalenderen December. En måned jeg hvert år virkelig ser frem til, og glæder mig til.
Jeg elsker traditionerne, familiehygge, og ikke mindst julebag ?
I disse dage kommer kasserne med julepynt frem fra kælderen, og der spreder sig langsomt julestemning i det lille hjem. Årets adventskrans er netop blevet færdig og i år er den blevet ganske enkelt. Jeg elsker at kunne tage naturen med indenfor, og det skaber en skøn stemning. Kransen er pyntet med kogler, bark, og et par små kugler. Som prikken over iét er den pyntet med 4 hæklede splitflag.
Flagene er fra Flagranken med split flag som du finder HER
Flagrankerne er lavet i 3 forksellige designs. Du kan se dem alle HER
De er hæklet i Rainbow cotton 8/4 i en flot bordeaux farve med nude kors. Natur pyntet på kransen, og den bordeaux farve klæder virkelig hinanden godt og giver en dejlig rolig stemning.
Flagene er også super skønne som gavepynt, og sætter et personligt præg på julegaverne. Jeg er vild med det?
Jeg ønsker jeg en fantastisk søndag, og tusind tak fordi i læste med.
Garn og tilbehør til disse opskrifter er sponsoreret af Hobbii.dk. Opskriften er Designet af Tante Tråd, som også designer opskrifter til Hobbii Design.