Projektbakke – Bungee

Projektbakke – Bungee

Projektbakke – Bungee

Du kender det sikkert. Man har plantet sig i sofaen eller stolen med sine garnprojekter og inden man ser sig om, er der garn i forskellige kvaliteter, hæklenåle, fyld, et ben der mangler at blive monteret osv. omkring  dig i en radius på 1-1,5 meter. Sådan er det i hvert fald her. Bordet og gulvet omkring mig er altid fyld med garn og tilbehør, og det spreder sig gerne som tiden går.
Til gulvet har jeg hæklet mig en tilpas stor kurv til de garner og projekter jeg er igang med – så gulvroderiet er der nu styr på. Kurven kan du se HER

Jeg har også haft små kurve på bordet, men det gav faktisk bare mere rod, da man har et overblik over hvad man har i dem, og så skal man lige bruge det der er nederst osv. Så nu har jeg lavet mig en projektbakke – Og jeg elsker den!
Den er stor og rummelig med sider der er tilpas lave så jeg har et overblik over mine projekter og tilbehør.

Den er hæklet i Bungee Mini som er en virkelig lækker tubegarn med fyld. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde med, og jeg er vild med tykkelsen som giver maskerne og mønsteret et rigtig flot look.
Bungee Mini fås i 6 farver som er oplagte til interiør – Det kan købes HER

Projektbakken måler : Bund: ca. 35 cm og højde 10 cm.
Sidderne er meget faste og bakken holder formen.
Jeg har hæklet med nål 10 – Og vil anbefale Prym Ergonomisk hæklenål, som er utrolig god til tykkere garner. Den kan købes HER

Der er brugt lige knap 600g Bungee Mini (3 nøgler) – Jeg har brugt farven koks grå.
Som en lille detalje har jeg monteret 2 stykker læderrem i natur 25mm i hver side med 4 nitter. Det giver lige prikken over iét.
Læderremmen kan købes HER og nitterne i 6-9 mm købes HER

Find opskriften på Bungee Projektbakke – Klik her

Garn og tilbehør til denne opskrift er sponsoreret af Hobbii.dk. Opskriften er Designet af Tante Tråd, som også designer opskrifter til Hobbii Design.