I denne guides vises der hvordan man hækler Silt Stitch. Silt Stitch består af fastmasker og stangmasker, og dannes ved at gentage række 1 med stangmasker og række 2 med mønster skiftevis. Mønsteret er deleligt med 3.
Forkortelser der er brugt i denne guide:
M: Maske
Fm: Fastmaske
Lm: Luftmaske
Stgm: Stangmaske
Forklaring:
- Slå dine lm op. I 4. lm fra nålen hækles 1 stgm. Hækl stgm rækken ud.
- Vend med 3 lm. I første m hækles 2 stgm. Spring 2 m over, hækl “1 fm og 2 stgm i næste m. Spring 2 m over”. Gentag ” til” rækken ud. I sidste m hækles 1 fm.
- Vend med 3 lm. Hækl stgm rækken ud.
Mønsteret dannes ved skiftevis at gentage række 2 & 3 til man har det ønskede mål.
Række 1
1.Start med at slå dine lm op. Mønsteret er deleligt med 3.
2. I 4. lm fra nålen hækles 1 stgm.
3. Sådan.
4. Hækl stgm rækken ud.
Række 2
1.Vend med 3 lm.
2. I første m hækles 2 stgm. Nålen markerer her hvor dine stgm skal hækles.
3. Sådan.
4. Spring 2 m over.
5. Hækl 1 fm og 2 stgm i næste m.
6. Spring 2 m over.
7. Hækl 1 fm og 2 stgm i næste m.
8. Gentag “Spring 2 m over, hækl 1 fm og 2 stgm i næste m” rækken ud.
9. I sidste m hækles 1 fm.
10. Sådan.
Række 3
1.Vend med 3 lm.
2. Hækl stgm rækken ud.
Gentag skiftevis række 2 og 3 til du har det ønskede mål