I denne guide vises der hvordan man laver en magisk ring. En magiske ring forkortes med Mr.
Når man skal hækle rundt, vil en hækle opskrift som regel involvere en magisk ring.
Hvis man f.eks. skal hækle en bamse, en bold eller. lign. vil man blive bedt om at lave en magisk ring, eller evt. 4 luftmasker som samles til en ring med 1 kædemaske. Måden med luftmaskerne er sådan set fin nok, men der bliver hullet ikke helt lukket, og evt. fyld vil blive at se.
Ved en magisk ring, kan man stramme hullet helt til bagefter, og der vil ikke blive noget fyld at se.
Som ny hækler kan den magiske ring være lidt svær at forstå, men jeg lover dig, at når den først sidder i fingerne, så går det som en leg, og du vil aldrig bruge andet end en magisk ring til at starte en opskrifter op med.
Der finder en del forskellige måder at lave den magiske ring på, men resultatet er helt det samme.
Jeg vil forsøge at lave en billede guide af hvordan man laver en magisk ring.
1.Læg dit garn som på billedet herover. Snoren med enden være nederst.
2. Stik din nål ned i ringen, og få fat i den anden snor.
3. Træk snoren med op gennem ringen, så du nu har en løkke på nålen.
4. Slå garnet om nålen.
5. Træk garnet igennem din løkke på nålen. Du har nu lavet dem magiske ring, og er nu klar til at hækle fastmasker ned i den.
6. Stik igen nålen ned i ringen ( Det er vigtigt du kommer ned bag begge snore, og hækler rundt om dem begge, da du ellers ikke vil kunne stramme ringen til sidst)
7. Slå garnet om nålen,
8. Træk garnet med op gennem ringen, så du nu har 2 løkker på din nål
9. Slå garnet om nålen og træk garnet igennem begge dine løkker på nålen. Du har nu lavet den første fastmaske i din magiske ring.
10. Gentag og lav det antal fastmasker der skal bruges til din opskrift.
11. Hiv indtil din ring er helt lukket sammen.
Den kræver lidt øvelse, men du bliver glad for at have den lært 🙂