I denne guide vises der hvordan man hækler Krydset fastmasker.  Mønsteret består af fastmasker der hækles som et kryds og giver masken højde og fasthed. Krydset fastmaske forkortes med Kfm.
Krydset fastmasker er god til kurve og egner sig bedst når man hækler rundt.

Forkortelser der er brugt i denne guide:
M: Maske
Fm: Fastmaske
Kfm: Krydset fastmaske
Lm:Luftmaske

Forklaring:

1. Start med en lm. Spring 1. m over,

2. Stik nålen ned i næste m, og træk garnet med tilbage.

3. Stik nålen ned i den maske som netop er blevet sprunget over,

4. og træk garnet med tilbage så du nu har 3 løkker på nålen.

5. Slå garnet om nålen og træk igennem alle 3 løkker. Der er nu hæklet 1 kfm.

6. Stik nålen i næste m,

7. Træk garnet med tilbage.

8. Stik nålen i masken til højre,

9. og træk garnet med tilbage så du har 3 løkker på nålen.

10. Slå garnet om nålen og træk igennem alle 3 løkker. Der er nu hæklet endnu en kfm.

11. Stik nålen i næste m,

12. og træk garnet med tilbage.

13. Stik nålen i masken til højre,

14. og træk garnet med tilbage så du har 3 løkker på nålen.

15. Slå garnet om nålen og træk igennem alle 3 løkker. Der er nu hæklet endnu en kfm.

16. Sådan gentages mønsteret/omgangene.