Del

I denne guide vises der hvordan man hækler indtagninger i halvstangmasker.
En indtagningen er hvor du reducere maske antallet. Altså hvis du har 15 masker, og skal lave en indtagning så du ender på 14 masker.

En indtagning betegnes gerne som sammenhækling af 2 masker til 1.

I denne guide vil vi lave en indtagning i starten af rækken og i slutningen af rækken.

1.Vend dit arbjede med 2 lm.

2. Slå garnet om nålen.

3. Stik nålen ned i den første maske.

4. Slå garnet om nålen.

5. Træk garnet med tilbage så du har 3 løkker på nålen.

6. Stik nu nålen ned i masken ved siden af.

7. Slå garnet om nålen.

8. Træk garnet med tilbage så du nu har 4 løkker på nålen.

9. Slå garnet om nålen.

10. Træk igennem alle 4 løkker. Du har nu lavet din første indtagning i halvstangmasker. 2 masker er hæklet sammen til 1.

11. Hækl halvstangmasker rækken ud til du har 2 masker tilbage.

12. Nu hækler vi de 2 sidste masker sammen til 1. Slå garnet om nålen.

13. Stik nålen ned i næste maske.

14. Slå garnet om nålen.

15. Træk garnet med tilbage så du har 3 løkker på nålen.

16. Stik nålen ned i masken ved siden af (den sidste maske på rækken).

17. Slå garnet om nålen.

18. Træk garnet med tilbage så du nu har 4 løkker på nålen.

19. Slå garnet om nålen.

20. Træk igennem alle 4 løkker. Du har nu lavet endnu 1 indtagning. Der er lavet 1 indtagning i start og slutning af denne række og rækken er blevet 2 masker mindre.