Om Tante Tråd
Julen 2011 ændrede min hverdag
De første skridt som Tante Tråd
I 2014 blev jeg kontakte af LOF Syd, som gerne ville have oprettet et kursus med Hækling for begyndere – Med mig som underviser!
Det takkede jeg naturligvis pænt Nej tak til!
Det var jeg bestemt slet ikke dygtig nok til, og fremmed mennesker, social kontakt og ja bare i det hele taget totalt udefor min comfort zone!
Men med min kærlig og støttende mand i ryggen, og trods nervøsistet og usikkerhed besluttede jeg alligevel at takke ja til tilbudet!
En beslutning jeg bestemt ikke fortryder og en personlig udvikling jeg aldrig havde turde drømme om!
Jeg afsluttede 2 begynder hold og 1 hold for let øvet. Det har været helt fantastisk!
Jeg elsker at kunne dele min viden og kreationer med andre, og selv at blive inspireret, og udfordret.
I 2015 oprettede jeg Tante Tråd, og hvor jeg helt forsigtigt og en smule usikkert delte det første indlæg. Et indlæg der blev de første skidt i min liv som Tante Tråd.
Det har været en helt igennem fantastisk rejse. Fra at være en lille ide om at dele min fascination af det store hækle-univers, til i dag at være en side fuld af opskrifter, guides, maskeforklaringer, inspiration og ikke mindst en stor del af mig.
Tante Tråd er mit fristed hvor jeg kan bruge Aspergers og autismen til noget positivt, og udnytte den ekstreme sans for detaljer i mine mange guides og opskrifter. Tante Tråds kendetegn er uden tvivl at hver en guide og opskrift indeholder en pokkers masse billeder og forklaringer!
Det er helt utroligt og ganske ubeskriveligt at sidde her og tænke tilbage på hvordan det hele startede og hvor meget Tante Tråd i dag betyder i mit liv og min hverdag.
En af de bedste ting ved at være Tante Tråd, er alle de fantastiske følgere og bruger der dagligt kigger forbi, og alle de søde ord og den altid gode respons på alle de nye indlæg og guide. Det er simpelthen fantastiske og i er guld værd.
Et fantastisk samarbejde
I 2017 fik jeg et fantastisk samarbejde med Hobbii.dk – og jeg fik muligheden for at være fuldtidshækler og udarbejde hækleopskrifter til deres helt eget opskrifts-univers Hobbii Design.
Det blev starten på en fantastisk rejse og udvikling!
Udover at udarbejde opskrifter til Hobbii Design har jeg haft mulighed for at være med til at udvikle forskellige produkter og garner!
Det har været en fantastisk oplevelse at se ens ideer bliver til virkelighed og følge med helt fra starten af de forskellige processer og ikke mindst opleve hvordan kunderne tager imod dem!
Tante Tråds helt egen app
I 2019 gik en stor drøm i opfyldelse og Tante Tråds helt egen app til verden!
En app fuld af opskrifter, inspiraion, guides og en masse garn-kærlighed lige til at have i lommen (ved hånden)!
En app hvor alt er samlet på en overskuelig måde, og man nemt kan finde og gemme sine favorit opskrifter og guides, få besked når der er nyt på siden, og blive forkældet med premium og eksklusive opskrifter som kun vil være i appen og meget meget mere!
Fuldtid som Tante Tråd
Efter nogle fantastiske år som en del af Hobbii Design/Hobbii temaet har jeg valgt at sætte nye sejl!