Nye sjaler – Twister

Nye sjaler – Twister

Jeg har en svaghed for “Cake-garner”. Cake-garner findes i mange forskellige varianter af garn typer, og i et utal af farvekombinationer.
Jeg er personlig rigtig glad for de lidt tyndere Cake-garner som fx. Twirls, som jeg har hæklet rigtig mange sjaler i. Men nu er der kommet et nyt cake-garn på markedet, som virkelig har fanget mig. Nemlig Twister!
Twister er et lækkert garn i 50% bomuld og 50 % akryl. Det kommer i  250 grams nøgler med en løbelængde på 1000 m. Så der er rig mulighed for at lave store lækre sjaler og lign.
Twister er spundet, og derfor ikke med 3 eller 4 tråde, hvilket gør det nemt og lækkert at arbejde med, samt er det virkelig blødt og lækkert.
Twister findes i 14 flotte farvekombinationer med lange farveskift. Man bliver utrolig bidt af at se hvordan de forskellige farver forvandler projekterne som det former sig.

Twister kan købes HER

Nye sjaler - Twister

Hæklet "Timeless" sjal

NYHED – “Timeless” sjalet

Jeg har glædet mig til at kunne vise jer det nye sjal jeg har arbejdet på den sidste tid. Jeg er virkelig glad for resultatet, og det er blevet nøjagtig som jeg gerne ville have det. Timeless sjalet er et skønt sjal i et flot tidsløst design.

Timeless er hæklet på nål 4, og det færdige sjal måler ca.  170 x 66 cm. Der går blot en nøgle Twister til et sjal. Sjalet er hæklet med v-masker som giver en let hullet struktur, samt er der hæklet forhøjede linjer som giver sjalet lidt mere kant, og et flot udtryk.

Læs mere og find opskriften HER

Virus i Twister

Jeg har naturligvis også fået lavet et par virus sjaler i det nye Twister, og wauw! Det bliver smukt, stort og lækkert.

Du kan finde opskriften samt læse mere HER

Sunrise i Twister

Det populære Sunrise sjal, er også blevet hæklet op, og jeg er så vild med  det. Det er blevet meget størrelse, blødt og bare rigtig lækkert.

Du kan se mere og finde opskriften HER

Det er bestemt ikke de sidste sjaler i Twister der er hoppet af nålen her, og jeg har bestemt fundet mig endnu et favorit garn.

 

Garnet til disse opskrifter er sponsoreret af Hobbii.dk. Opskrifterne er Designet af Tante Tråd, som også designer opskrifter til Hobbii Design.