Hæklet fyrfadsstager-Kuglestager

 

IMG_1558

IMG_1566

Opskrifter på kugler på pind / trommestikker finder du her

Hæklet fyrfadsstager-Kuglestager

Kuglerne er hæklet omkring styropor kugler / flamingo kugler i 2 størrelser.

Du skal bruge en kugle med diameter 10 cm, og en med diameter på 7 cm.

Derudover skal du bruge nogle fyrfadsstager med kort spyd. Disse er 5 cm.

IMG_1577

 

De er hæklet i bomuldsgarn 8/4, dobbelt tråd på nål nr. 3,5

Jeg har her brugt usynlig indtagninger, da det giver det pæneste resultat. Guide finder du her

For at undgå at kuglerne triller rundt, har jeg skåret dem flade i bunden, og en lille smule i toppen, så stagen kommer til at side ned på kuglen.

IMG_1564 IMG_1563

Lille:

  • Start med at lav en magisk ring, og hækl 6 fm ned i ringen (6)
  • Hækl ” 2 fm i hver maske” (12)
  • Hækl ” 1 fm, og 2 i næste maske ” Gentag rundt (18)
  • Hækl ” 1 fm i næste 2 masker, 2 fm i næste ” Gentag rundt (24)
  • Hækl “1fm i næste 3 masker, 2fm i næste ” Gentag rundt ( 30)
  • Hækl ” 1 fm i næste 4 masker, 2 fm i næste” Gentag rundt (36)                                                IMG_1567
  • Nu passer diameteren ca. og der hækles nu omgange uden udtagninger. Antallet af omgange afhænger af din hæklefasthed mm. Så prøv at sæt den på kuglen undervejs så du kan se hvordan den passer.                                                                                                                                              IMG_1568
  • Når den næsten er nede ved kanten Hækler du ” 1fm i de næste 4 masker, og 2 fm sammen” gentag rundt ( 30) IMG_1569IMG_1570
  • Nu skal du hækle mens kuglen er inden i. For at danne en kant til bunden hækler du næste omgang i bagerste maske lænke. Hækl ” 1 fm i de næste 3 masker, 2 fm sammen” Gentag rundt (24)                                           IMG_1571
  • Nu skal der laves en flad bund og der skal derfor laves mange indtagninger på få omgange. Jeg har hæklet et par omgange med ” 1 fm i næste 2, 2 fm sammen” og der efter “1fm , 2 fm sammen” og “2fm sammen” til hullet er så lille det kan lukkes til med nål.                                                                                                                                                          IMG_1573

STOR:

  • Start med at lav en magisk ring, og hækl 6 fm ned i ringen (6)
  • Hækl ” 2 fm i hver maske” (12)
  • Hækl ” 1 fm, og 2 i næste maske ” Gentag rundt (18)
  • Hækl ” 1 fm i næste 2 masker, 2 fm i næste ” Gentag rundt (24)
  • Hækl “1fm i næste 3 masker, 2fm i næste ” Gentag rundt ( 30)
  • Hækl ” 1 fm i næste 4 masker, 2 fm i næste” Gentag rundt (36)
  • Hækl ” 1 fm  næste 5 masker, 2 fm i næste” Gentag rundt (42)
  • Hækl ” 1 fm i næste 6 masker, 2 fm i næste “Gentag rundt (48)
  • Hækl ” 1 fm i næste 7 masker, 2 fm i næste” Gentag rundt (54)
  • Hækl ” 1 fm i næste 8 masker, 2 fm i næste” Gentag rundt (60)
  • Nu passer diameteren ca. og der hækles nu omgange uden udtagninger. Antallet af omgange afhænger af din hæklefasthed mm. Så prøv at sæt den på kuglen undervejs så du kan se hvordan den passer.
  • Når du er kommet ca. 3/4 ned omkring kuglen, begynder du at tage ind, så du følger kuglens form.
  • Når du når til kanten til bunden hækler du en omgang i bagerste maskeled, for at lave en fin kant. (hækl stadig omgangen med indtagninger)
  • Nu skal der laves en flad bund og der skal derfor laves mange indtagninger på få omgange. Jeg har hæklet et par omgange med ” 1 fm i næste 3, 2 fm sammen ” , og et par omgange med ” 1 fm i næste 2, 2 fm sammen” og der efter “1fm , 2 fm sammen” og “2fm sammen” til hullet er så lille det kan lukkes til med nål.  Prøv dig frem med indtagningerne i bunden så den bliver fin flad.

IMG_1574

Nu er din kugle klar til at du sætter spyddet i.

Spray dem evt. med brænd hæmmer, så er du helt på den sikre side mht. brandfare.

IMG_1555 IMG_1551