Hæklet “c2c” sofatæppe
Vinteren er lige om hjørnet, og det indbyder gerne til indendørs hygge med varm te, håndarbejde, og et lækkert tæppe at putte sig under.
Jeg har netop lagt sidste hånd på et af de tæpper der er på min to do liste til denne vinter.
Hæklet i corner to corner, også kaldet “C2c”. Det er hæklet i lapper/firkanter som bliver hæklet sammen løbende som de bliver dannet, også kaldet “Join as you go”. Lapperne/firkanterne er sat sammen så det danner et fint mønster som ses på billedet herunder.
Tæppet er hæklet i Tivoli garn. Tivoli garn er 100% akryl, og utrolig lækkert og blødt. Det findes i et væld af skønne farver. Obs: Tivoli har fået nyt navn, og hedder nu Amigo 🙂
Se alle farverne her
Fordelen ved at hækle tæpper i akryl garn er at det holder formen, og er varmeisolerende. Samt er det utrolig vaske venligt og holder farverne rigtig godt.
Tivoli garnet er utrolig blødt og lækkert, og en fornøjelse at arbejde med.
Lapperne/firkanterne er hæklet med nål 5, og kanten er hæklet med nål 6.
Det færdig mål er ca. 170×130 cm.
Der er brugt ca.
10 nøgler Tivoli Natur.
8 nøgler Tivoli Mørkgrå.
8 nøgler Tivoli Stålblå.
Opskriften samt step by step billedvejledning finder du HER
Som noget helt nyt kan du nu også finde video tutorials til nogen af opskrifterne.
Til denne opskrift er der lavet 4 videoer der viser hvordan du laver følgende:
- Del 1. C2c firkant 6×6. Se den HER
- Del 2. Join as you go – vandret. Se den HER
- Del 3. Join as you go – Lodret. Se den HER
- Del 4. Join as you go – 2 sidet lodret. Se den HER
Garnet til denne opskrifter er sponsoreret af Hobbii.dk. Opskriften er Designet af Tante Tråd, som også designer opskrifter til Hobbii Design.